Fra stort til mindre
"Det eneste, vi fortryder - er, at vi ikke gjorde det noget før"
Efter 32 år i et rækkehus på Ringgade har Randi og Torben sagt farvel til trapper, have og rigtig, rigtig mange af deres ting for at tage hul på et nyt kapitel i en stuelejlighed i Lindehaven.
Hvis man spørger Torben Sørensen, om der er noget ved den nu overståede flytning, han og hans kone Randi fortryder, kommer svaret uden tøven:
- Det eneste, vi fortryder, er, at vi ikke gjorde det noget før.
For der skulle gå mere end 10 år fra parret for første gang begyndte at tale om at forlade rækkehuset, til de kunne sætte sig til rette i sofaen i den lyse, rummelige stuelejlighed i Lindehaven. Parret har fået en rigtig god start i afdelingen, hvor naboerne har taget godt imod dem.
Livet i rækkehuset
Torben og Randi mødte hinanden til en julefrokost, de havde begge været gift før og havde til sammen seks børn.
- I starten boede vi i hvert vores rækkehus i afd. 15, så vi lige kunne se, hvordan det gik med alle de børn. Men i 1993 tog vi springet og flyttede sammen i rækkehuset på Ringgade, fortæller Torben.
Livet i rækkehuset på Ringgade var godt, man kom hinanden ved og kendte alle naboerne.
- Der var aktiviteter, julearrangementer med gløgg og æbleskiver, men de sidste år var der stor udskiftning, og naboskabet var ikke det samme som før, fortæller Randi og fortsætter: - Samtidigt var børnene jo flyttet, og alle de rum, der før var fyldt op med mennesker, var efterhånden bare fyldt med stadigt flere ting.
Skal vi flytte?
Alligevel blev parret boende, for især Torben følte en stærk tilknytning til afdelingen, hvor han var afdelingsformand i 27 år:
- Jeg kunne slet ikke forestille mig at flytte. Haven, syntes jeg ikke rigtig, var et problem. Jeg hyggede mig derude, men efterhånden var det jo en enmandsforestilling, for Randi magtede det ikke længere.
Randi havde fået problemer med hoften, og især trapperne var svære.
- Nogle gange måtte jeg kravle op ad trapperne, og for 7-8 år siden begyndte vi for alvor at tale om at flytte. Det blev bare ikke rigtig til noget, fortæller Randi, og Torben fortsætter:
- I starten var vi meget kræsne i vores søgning, så selvom vi havde et godt medlemsnummer og høj anciennitet, fik vi stort set ingen tilbud. På et tidspunkt sagde Randi til mig: ”Ved du hvad, nu er det 3 år siden, du lovede, vi skulle flytte, men jeg tror aldrig, det bliver til noget”. Det gav mig det skub, jeg havde brug for.
Søgningen blev udvidet, og herfra varede det ikke længe, før tilbuddene begyndte at komme. Og så gik oprydningen i gang.
- I 2017 oplevede vi et dødsfald i familien, og allerede dengang kunne vi jo godt se, at vi på sigt var nødt til at starte en oprydning i vores eget hjem. I starten gik det meget langsomt, men nu tog det fart, fortæller Torben.
Har vi virkelig brug for …?
Alle de mange ting blev sorteret og herefter solgt eller givet bort. Og efter benhårde principper, hvor både Torben og Randi oplevede, at jo længere de kom ind i oprydningsprocessen, jo mere energi fik de.
- Vi kender alle sammen den der: ”Hvis jeg skiller mig af med den her, så går der max. 14 dage, før jeg pludselig står og mangler den”. Men den tanke skal du lægge helt væk og realistisk stille spørgsmålet, har vi virkelig brug for den? Vi sagde til hinanden, at hvis vi fik brug for noget igen, så måtte vi jo købe en ny. Det er simpelthen fantastisk. Væk er væk, og det er en kæmpe lettelse at have skilt sig af med alle de ting. Jo mere rod, der kommer ud af dit liv, jo gladere bliver du, fortæller Torben.
Selve flytningen gik også nemmere, end parret havde forestillet sig. Med hjælp fra børnene og et flyttefirma var det hurtigt overstået, og så var der kun tilbage at få tingene på plads. Det, der ikke var blevet plads til, blev kørt til opbevaring.
- Der var nogle ting, vi ikke kunne skille os af med, men som vi også vidste, ikke skulle med til Lindehaven, f.eks. alle vores billeder. De er i stedet blevet sorteret og ligger nu i et 10m3 stort lagerrum, hvor de venter på, at børnene tager stilling til, hvad der skal ske med dem. Det samme gælder f.eks. julepynt, noget værktøj og nogle få møbler. Så kan vi hente det, hvis vi får brug for det. Men det eneste, vi har hentet indtil nu, er den lampe der, siger Torben og peger på en standerlampe ved siden af sofaen.
Et helt nyt kapitel
Livet i de nye rammer har givet en hel ny måde for parret at være sammen på.
- Før havde jeg mit kontor på 1. salen, så når jeg arbejdede, sad jeg langt fra Randi, der normalt sad i stuen nedenunder. Det er helt forandret nu, hvor vi har fælles kontor lige ved siden af stuen og køkkenet. Det har været med til at give os et nyt parløb og en ny og meget bedre måde at være sammen på, fortæller Torben.
Men der er også ting, der ikke længere kan lade sig gøre, som f.eks. at samle alle børn og børnebørn til en julefrokost.
- Når hele familien er samlet, er vi mere end 30 mennesker, og det kan ikke lade sig gøre her, fortæller Torben, og Randi supplerer:
- Nej, så må vi leje Gildesalen i Grundtvigsparken, hvor vi også kan leje gæsteværelser, fordi vi ikke længere har et ekstra værelse, hvor børnene kan overnatte.
Parret overvejer, som andre har gjort det, at leje en pavillon til lejlighedens store terrasse og samle familien til en sommerfest i stedet for den traditionelle julefrokost.
- Man skal lære at sige til sig selv, det var dét kapitel, nu er der et nyt. Noget af vores gamle liv hører til i det gamle kapitel, det har været, det var godt, men nu har vi noget andet. Sådan er det, og det er vigtigt, afslutter Torben.
Gode råd hvis du vil flytte til noget mindre:
Og fremfor alt: Husk, du åbner et nyt kapitel i dit liv. Det bliver ikke det samme, men det kan sagtens blive lige så godt – måske endda bedre. |
Frivillige organisationerI Sønderborg findes flere frivillige organisationer, der gerne modtager de brug- og salgbare ting, du ikke længere har brug for. Henter større ting ”ved kantstenen” (dvs. du skal selv bære f.eks. møbler ud af huset): Her kan du selv aflevere mindre salg- og brugbare ting til genbrug, f.eks. tøj, køkkenudstyr og brugskunst:
|