Job hos B42
Vil du være projektleder hos os?
Vil du være en del af en af Sønderjyllands mest eftertragtede boligforeninger? Vil du være med til at gå forrest og vise vejen for vores kolleger i branchen? Så er jobbet som projektleder hos os i B42 måske noget for dig.
Vi er en almennyttig boligforening med 50 ansatte - og sammen administrerer vi 45 boligafdelinger med ca. 2100 lejemål, fordelt i Sønderborg kommune.
Arbejdsopgaver
Som projektleder indgår du i et tæt samarbejde med resten af teamet i vores tekniske afdeling, der står for den daglige drift og vedligeholdelse af B42's boliger, bygninger og udendørsarealer.
Din primære opgave vil være at gennemføre projekter i vores afdelinger, men du vil også indgå i de daglige ad hoc-opgaver i teknisk afdeling.
I det daglige vil du arbejde med at udarbejde budgettal for større vedligeholdelses- og renoveringsarbejder, indhente tilbud herunder udarbejde arbejdsbeskrivelser og udbudsmaterialer. Du vil føre tilsyn, afholde byggemøder, håndtere forsikringssager - og du vil få en tæt dialog med håndværkere, eksterne rådgivere, afdelingsbestyrelser og alle dine kolleger i B42.
Kvalifikationer
- Du kan arbejde selvstændigt og systematisk med mange opgaver samtidig.
- Du har en stærk projektbaggrund med udgangspunkt i byggeri og anlægsarbejde.
- Du har erfaring med drift, vedligehold og renoveringsarbejder.
- Du kan begå dig på en byggeplads.
- Du har let ved IT og er god til at tilegne dig ny viden.
- Du er stærk i mundtlig og skriftlig kommunikation på dansk og kan begå dig på engelsk.
- Du er tryg ved at skulle præsentere dine projekter overfor en forsamling.
- Du har en god regnskabsmæssig forståelse.
- Du har almindeligt kørekort og egen bil (der ydes kørselsgodtgørelse iht. gældende takster).
Som person har du humor, men kan samtidig give naturlig respekt omkring dig gennem din stærke faglighed og dine gode kommunikationsevner.
Værdier som ansvarlighed og engagement er helt naturlige for dig. Du er serviceminded og har en naturlig evne til at styre en dialog på en konstruktiv og respektfuld måde. Du er god til at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejde selvstændigt med et godt overblik.
Ansættelse
Vi tilbyder gode ansættelsesvilkår, samt løn iht. overenskomst mellem BL og Faglig Puls.
Tiltrædelse 1.9.2025, eventuelt før.
Ansøgning
Send en skriftlig ansøgning med oplysning om personlige data, tidligere beskæftigelse og uddannelse på mail til job@b42.dk Mrk. “Projektleder”
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teknisk chef Jens Christian Jessen på tlf. 25542325.