Husdyr

Må jeg have husdyr?

Alle vore afdelinger har deres individuelle husordensregler, herunder for husdyr, som godkendes på afdelingsmødet. De er beboerne selv i hver afdeling, der beslutter hvilke regler de ønsker at have gældende for husdyr i deres afdeling.


Afdelingernes ordensregler om husdyr er meget forskellige, både med antal og art. Du opfordres til at læse afdelingens særskilte ordensregler om husdyr. Du finder ordensreglerne på hver enkelt afdeling.

Såfremt en afdeling ikke har godkendt egne ordensregler er de overordnede regler for foreningen gældende.

Hvad sker der hvis jeg overtræder regler for husdyr?

Overtræder du ordensreglerne om husdyrhold vil du i første omgang modtage en advarsel fra Boligforeningen.

I advarslen vil der være krav om, at sørge for et andet hjem til dyret/dyrene, selvfølgelig indenfor en fornuftig tidsramme.

Ignoreres denne advarsel vil lejemålet i værste fald blive ophævet pga. overtrædelse af ordensreglerne.

Bliver ordensreglerne om husdyr på afdelingsmødet ændret mens du bor til leje hos os og efter, at du har anskaffet dig et husdyr, vil dette ikke være en misligholdelse og husdyret kan blive boende. Der må ikke anskaffes et nyt husdyr efter, at reglerne er trådt i kraft. Dette vil være en overtrædelse af ordensreglerne.

Er du i tvivl om reglerne for husdyr er du velkommen til at kontakte en af vore ekspeditionsmedarbejdere.

Kan jeg få dispensation med husdyr?

Nej. På afdelingsmødet beslutter beboerne i de enkelte afdelinger, hvilke regler afdelingen skal have om husdyr. Disse regler kan ikke fraviges.


Vi bruger cookies!
For at du kan søge boliger via hjemmesiden, skal du tillade cookies
Læs om cookies her Fint, brug cookies.
Fortsæt