Ofte stillede spørgsmål

Hvis du ønsker at opsige din bolig, skal du komme ind på kontoret, idet du skal underskrive den opsigelsesblanket, som vi i fællesskab udfylder.
 
Når du kommer ind til os for at opsige din bolig, skal vi bl.a. bruge disse oplysninger:
 

  • Hvornår vil din bolig være fraflyttet og rengjort, og evt. malet?
  • Flytter du før opsigelsesvarslets udløb? Og skal vi i så fald forsøge at genudleje din bolig hurtigst muligt?
  • Vil du deltage i fraflytningssynet? 
  • Din nye adresse (til brug for fremsendelse af flytteopgørelsen)
  • Telefonnummer, som du kan træffes på til fremvisning af din bolig (udleveres til nye lejere)
  • Maler du selv boligen?
  • Har du carport/garage eller ekstra kælderrum, som skal opsiges samtidig med boligen?  

Du kan opsige din lejekontrakt med 3 måneders varsel til den 1. eller den 15. i en måned. I vores ungdomsboliger har du dog kun 6 ugers opsigelse til den 1. i en måned.

Vær opmærksom på, at der i din opsigelsesperiode er indeholdt 14 dage til istandsættelse af lejemålet. Dvs. at opsiger du din bolig til den 1. februar, skal du være fraflyttet lejemålet senest den 15. januar. Du skal betale husleje, forbrugsafgifter mv. indtil opsigelsesperioden er udløbet.
 
Husk at det er den sidste hverdag INDEN den 1. eller den 15. i en måned du skal opsige din bolig. 

Når du har opsagt din bolig, er du pligtig til at give adgang til eventuelle kommende lejere, som vil ind og se boligen. 
 
Skal boligen opsiges som følge af dødsfald, bedes du kontakte kontoret for nærmere information.

Ja. Når du har opsagt din bolig annoncerer vi boligen i Sønderborg Ugeavis samt på vores hjemmeside. Når ansøgningsfristen er udløbet sender vi tilbud ud til de 10 medlemmer der har bedst anciennitet til din bolig. Du er forpligtet til at fremvise boligen til de medlemmer, der har fået tilbudt boligen fra os. Kan du ikke selv fremvise boligen skal du sørge for, at der er en der fremviser boligen for dig.
 
Vær opmærksom på, at din bolig kan blive sendt ud i flere tilbud, og at du er forpligtet til at fremvise boligen indtil den er genudlejet eller indtil det aftalte fraflytningssyn er afholdt, og nøglerne dermed er afleveret til os.
 
Vi gør opmærksom på, at den besøgende, der skal kigge på dit lejemål er på besøg i dit private hjem. Derfor gælder dine regler. Generelt anbefaler vi, at den besøgende ikke må fotografere eller filme i dit hjem.
 

Samtidig med du opsiger din bolig, får du udleveret en oversigt over, hvordan din bolig skal afleveres ved fraflytning. Vi henviser endvidere til vedligeholdesesreglementet for din afdeling.
 
Oversigten kan du se her:
 
Krav til lejemålets stand ved fraflytning 
 
Der henvises til afdelingens vedligeholdelsesreglement. Nedenfor er præcisering af krav til lejemålets stand ved fraflytning:

  • Døre og træværk skal være afvasket.
  • Gulve skal være støvsuget og vasket.
  • Alle skabe skal være rengjorte.
  • Samtlige hårde hvidevarer skal være rengjorte udvendigt og indvendigt.
  • Der skal være rengjort bag komfur, køleskab og radiatorerne.
  • Sanitetsgenstande skal være rengjorte og renset for eventuelle kalkaflejringer.
  • Vinduer skal være pudset ind- og udvendigt.
  • Vindueskarme og falser skal være rengjorte.
  • Stikkontakter skal være rengjorte.
  • Hvis gulvtæpper bliver fjernet, skal sandlister også fjernes.
  • Vægge og lofter skal kunne dækkes af en gang maling i hvid (brækket hvid). Kan vægge og lofter ikke dækkes af en gang hvid maling, udføres ekstra maling for fraflytters regning.
  • Evt. kælderrum skal være ryddet og rengjort.
  • El-pærerne skal virke i emhætte, ovn, køleskab, badeværelse og køkken.
  • Der skal være batteri i ringklokken.

Hvis du har altan skal du sørge for følgende:

  • Der må ikke henstå efterladte effekter eller affald.
  • Der skal være rengjort for alger.

Hvis du har have skal du sørge for følgende:

  • Græsset skal være slået.
  • Hækken skal være klippet.
  • Ukrudtet skal være fjernet.
  • Der må ikke henstå efterladte effekter eller affald.
  • Buske/træer skal være beskåret.

HUSK: At aflevere alle nøgler, vaskekort og evt. beboermappe.
 
Hvis lejemålets stand ikke opfylder kravene ved fraflytningssynet, vil udgifterne for udbedring af manglerne blive pålagt lejer.

Når du har opsagt din bolig, så afholdes der et fraflytningssyn senest 14 dage før din opsigelsesperiode udløber. Som bolighavende i vores boligforening er du tilknyttet en "A-ordning", dvs. at du skal være fraflyttet, have tømt, rengjort og evt. malet boligen 14 dage før din opsigelsesperiode udløber. Udløber din opsigelsesperiode fx. den 1. august, skal du være fraflyttet, have tømt, rengjort og evt. malet boligen senest den 15. juli.
 
Til fraflytningssynet gennemgår du boligen sammen med vores synsinspektør. Synsinspektøren vil under gennemgangen udfylde en synsrapport, der beskriver boligens stand ved din fraflytning. På synsrapporten fremgår de fejl og mangler, som skal udbedres inden den nye lejer kan flytte ind.  Du får selvfølgelig en kopi. Har du ikke selv mulighed for at deltage i fraflytningssynet kan du sagtens sende en anden til at deltage i fraflytningssynet på dine vegne. Det kræver blot, at du laver en fuldmagt, og at den der deltager på dine vegne medbringer fuldmagten til fraflytningssynet.  
 
Har du ved indflytningen fremsendt en fejl og mangel liste inden 14 dags fristens udløb, medbringer synsinspektøren denne til fraflytningssynet. Du hæfter ikke for fejl og mangler, der fremgår af indflytningsrapport eller for fejl og mangler, der fremgår på den oversigt du evt. har lavet og sendt til os, senest 14 dage efter at du har fået udleveret nøglerne.  
 
 

Efter at du har afleveret nøglerne til fraflyttersynet modtager du en foreløbig opgørelse fra os, over de evt. udbedringer, der skal foretages i din bolig.
 
Du må forvente, at der går ca. 3-4 uger efter at din opsigelsesperiode er udløbet, førend at du modtager dit indskud retur. Dette skyldtes, at det ofte tager 1-3 uger før at vi har modtaget regningerne for de udbedringer, der evt. måtte være foretaget i din bolig.
 
Har du mod forventning ikke modtaget den endelig opgørelse fra os indenfor 3-4 uger efter at din opsigelsesperiode er udløbet, er du velkommen til at ringe til synsinspektøren.
 
Vær opmærksom på, at din opsigelsesperiode først udløber den dag, du ikke længere hæfter for huslejen.

Indskuddet kan ikke flyttes med videre til din nye bolig.
 

Mens du bor til leje hos os, opsparer du automatisk 1 % pr. måned af din malerregning* ved fraflytning.
 
Har du boet 8 år og 4 måneder hos os har du opsparet 100 % betaling af din malerregning*.
 
*Det gøres opmærksom på, at de opsparede procenter alene dækker almindelig vedligeholdelse. Kan en gang maling ikke dække, skal du selv betale (100%) for yderligere maling/reperationer.
 

KONTAKT

 


Holger Drachmanns Gade 1
6400 Sønderborg
Telefon: 7442 5795
E-mail: post@b42.dk
CVR nr. 3558 0514

Privatlivspolitik

ÅBNINGSTIDER


 

Mandag 9.00 - 14.00      
Tirsdag 9.00 - 14.00      
Onsdag 9.00 - 14.00      
Torsdag 9.00 - 14.00 15.00  - 17.00
Fredag 9.00 - 12.00      
             

TELEFONTIDER

Ekspeditionen
Tlf.: 7442 5795

Mandag 8.30 - 15.30
Tirsdag 8.30 - 15.30
Onsdag 8.30 - 15.30
Torsdag 8.30 - 17.00
Fredag 8.30 - 13.00
       

TELEFONTIDER

Inspektør og ejendomsservice
Tlf.: 7342 3092

Mandag 8.00 - 9.00 13.00  - 14.00
Tirsdag 8.00 - 9.00 13.00  - 14.00
Onsdag 8.00 - 9.00 13.00  - 14.00
Torsdag 8.00 - 9.00 13.00  - 14.00
Fredag 8.00 - 9.00 11.00  - 12.00