Tilbage til hovedmenu Tilbage til footer

Find svaret her

Har du spørgsmål?

Spørgsmål og svar

Om at bo i en almen boligforening

Der er store forskelle på at bo til leje i en almen boligforening og hos en privat udlejer:

Først og fremmest er det i de almene boligforeninger beboerne i en enkelte afdeling, der bestemmer driften. Det betyder, at du som beboer har mulighed for at få indflydelse på alt fra regler om f.eks. husdyr til større investeringer som f.eks. anlæg af en fælles legeplads eller udskiftning af døre og vinduer.

En anden store forskel er, at ingen må tjene på huslejen i en almen boligforening. Det betyder, at alt det, du betaler i husleje, går til den fælles kasse, som du og dine naboer i afdelingen betaler jeres udgifter med. Hvis din husleje stiger, er det derfor aldrig, fordi en udlejer vil have et større overskud - men hvis I i afdelingen f.eks. har besluttet, at alle fliserne på jeres fællesarealer skal skiftes, vil det sandsynligvis betyde, at du skal betale mere i husleje.

Helt grundlæggende er svaret: Ja, det kan du ved at bruge din såkaldte "råderet". Du kan læse mere om råderet, og hvilke muligheder du har - ved at klikke her. 

Det er den enkelte afdeling, der bestemmer, om det er tilladt at have husdyr. I nogle af vores afdelinger må du derfor have alle de husdyr, du vil - i andre må du kun have nogle bestemte typer eller slet ingen. 

Det gør du ved at stille op. Der er valg til afdelingsbestyrelsen på de årlige afdelingsmøder.

Du kan læse mere om afdelingsbestyrelserne ved at klikke her.

Spørgsmål og svar

Om boligtyper

Vi har lejligheder i alle størrelser - fra 1-værelses lejligheder til rækkehuse med 5 værelser og plads til hele familien. 

Du kan se præcis, hvor stor en konkret bolig er ved at finde den i vores medlemsportal - klik her

I medlemsportalen kan du også finde oplysninger om husleje, m2 og regler om f.eks. husdyr. Ofte vil der også være eksempler på plantegninger for netop denne type bolig. 

Du finder oplysninger om huslejen på de enkelte boliger i vores medlemsportal -  klik her. Her vil du også kunne se evt. varslinger om kommende huslejestigninger.

VIGTIGT: Forbrugsafgifterne - dvs. det, du skal betale for el, vand og varme - er ikke medregnet i den oplyste husleje. Forbrugsafgifterne betaler du enten aconto til B42 eller direkte til forsyningsselskaberne. 

Hvad betyder "aconto"?
"Aconto" betyder kort fortalt, at du betaler et fastsat beløb på forhånd. Når dit reelle forbrug bliver opgjort, bliver dine aconto-indbetalinger modregnet. Det betyder, at du nogle gange skal betale lidt mere, mens du andre gange vil have lidt til gode. 

Hvor meget du betaler aconto, er beregnet efter dit tidligere forbrug. Derfor er det også en god idé, at du kontakter os, hvis dit forbrug ændrer sig. det kan være, at børnene flytter hjemmefra, så du ikke længere bruger så meget vand, som du plejer. 

Hvis du vil søge en af vores ungdomsboliger, skal du kontakte StudieboligSyd - du behøver ikke være medlem af B42 for at søge. 

Det er først, hvis StudieboligSyd tildeler dig en af B42's ungdomsboliger, at du skal være medlem. Et medlemskab koster 100 kr. om året.

Alle vores ældreboliger bliver visiteret af Sønderborg Kommune.

Er du interesseret i en ældrebolig, kan du finde mere information ved at klikke her. 

En seniorbolig er en bolig, hvor du har fortrinsret, hvis du er fyldt 50 år.

Du kan læse mere om fortrinsret ved at klikke her

Hvor længe du skal vente, afhænger af, hvor længe du har været medlem af B42 - din anciennitet. Jo længere tid du har været medlem, jo højere vil du stå på ventelisten. 

Det er meget forskelligt fra bolig til bolig, hvor længe du skal have været medlem, før du kan få boligen tilbudt. Nogle af vores lejligheder vil du kunne få tilbudt efter kort tid, mens vores rækkehuse ofte er meget eftertragtede og derfor kræver, at du har været medlem i mere end 25 år.

Du kan se en vejledende ventetid på alle vores boliger i medlemsportalen - klik her. Her kan du også bede om kun at se de boliger, der har kortest ventetid (op til et år)

Alle vores boliger er samlet i afdelinger, og hver afdeling har sit eget ordensreglement. Om du må have husdyr eller ej, er forskelligt fra afdeling til afdeling. 

Vil du vide, om du må have husdyr i en bestemt bolig, skal du derfor finde ordensreglementet for den afdeling, boligen tilhører.

Du kan også finde oplysningerne ved at finde boligen i vores medlemsportal - men der kan være særlige forhold, der gør sig gældende. Der kan i medlemsportalen f.eks. godt stå, at husdyr er tilladt, selvom afdelingen har en regel om, at du kun må have husdyr, der vejer mindre end 10 kg, eller at du kun må have en kat eller en hund.

For at være helt sikker er det derfor en god idé at læse afdelingens ordensreglement. Ordenreglementerne finder du under hver afdeling i afdelingsoversigten - "Mød vores afdelinger"

Spørgsmål og svar

Om at søge bolig hos B42

Ja, det koster 200 kr. om året at stå på venteliste. Beløbet er det samme, uanset hvor mange boliger du er skrevet op til.

Udover ventelistegebyret skal du også betale dit medlemsgebyr på 100 kr. om året.  

Hvornår du får en bolig tilbudt, afhænger af, hvor længe du har været medlem og ventetiden på den type bolig, du har søgt. 

Flere af vores lejligheder har kort ventetid, og her vil du kunne få en bolig tilbudt inden for et års tid. Andre af vores boliger, f.eks. rækkehus og lejligheder med unik beliggenhed, har mange års ventetid.

Hvis du har været medlem i mange år og dermed har høj anciennitet, vil du naturligvis blive placeret højere på ventelisten - også til de meget attraktive boliger. Derfor er det en god idé at blive medlem af B42 i god tid, inden du for alvor starter din boligjagt.  

Ja. Hvis du f.eks. har hjemmeboende børn under 18 år, vil du have fortrinsret til en række af vores boliger og derfor få boligen tilbudt før andre på venteliste. Når du får boligen tilbudt, vil du blive bedt om at dokumentere alder og adresse på dine børn - og hvis de i mellemtiden er fyldt 18 år eller flyttet hjemmefra, vil tilbuddet blive trukket tilbage. 

Det kan også være, at dit behov for plads eller din mulighed for at betale en bestemt husleje ændrer sig. Sker det, er det vigtigt at du får rettet dine boligønsker, så du ikke får boliger tilbudt, som du ikke er interesseret i. 

Hvis du i en periode ikke ønsker at stå på venteliste, kan du stille din søgning i bero. Gør du det, bevarer du dit medlemskab, men du får ikke tilsendt flere tilbud i den valgte periode. 

Vær opmærksom på, at du fortsat bliver opkrævet ventelistegebyret på 200 kr./år, selvom du har sat din søgning i bero. 

Hvis du slet ikke ønsker at stå på venteliste længere, kan du slette dine boligønsker under "Boligønsker". Så bliver du slettet fra ventelisten til den pågældende boliggruppe. 

For at gøre søgningen i B42 Bolig mere overskuelig har vi samlet boliger, der ligner hinanden (f.eks. samme antal rum og beliggenhed) i "Boliggrupper". Når du skriver dig på venteliste, skriver du dig op til en boliggruppe - men dine søgekriterier er gemt, og du vil derfor ikke få tilbudt boliger fra boliggruppen, der falder uden for dine ønsker. 

Hvis en boliggruppe f.eks. indeholder 3 rums boliger, der er placeret fra stueplan til 3. sal, men du kun har ønsket stueboliger, vil du ikke få tilbudt en lejlighed over stueplan. Et andet eksempel kunne være, at en boliggruppe indeholder boliger med en husleje på mellem 4.000 og 6.000 kr., men du har sat en max, husleje på 5.000 kr. Her vil du derfor kun få tilbudt boliger fra boliggruppen med en husleje på under 5.000 kr. 

I kolonnen "Matchende boliger" kan du se, hvor mange af boliggruppens boliger der matcher netop dine krav.

Ja, hvis du står på venteliste, kan du altid ændre dine boligønsker, hvis dine behov ændrer sig. Log ind, vælg "Min side" og find funktionen "Tilpas mine boligønsker".

Hvis du f.eks. ønsker færre rum eller vil sætte din max. husleje højere, anbefaler vi, at du samtidigt foretager en ny søgning med dine ny ønsker. Der kan nemlig være andre boliger i boliggruppen, der nu matcher dine ønsker.  

Når du er logget på B42 Bolig, kan du vælge punktet "Boligønsker" i menuen til venstre. I den første kolonne kan du se din ventelisteplacering. 

Vær opmærksom på, at din placering er et øjebliksbillede, der kan ændre sig fra dag til dag. Hvis nogle forlader ventelisten, vil du få en bedre placering - men hvis en med højere anciennitet skriver sig op til netop denne bolig, vil du rykke ned. 

Når boligerne bliver tilbudt, bliver tilbuddet i første omgang sendt til de 10, der står øverst på ventelisten. Hvis ingen af disse er interesserede i boligen, går tilbuddet videre til de 10 næste på listen osv. 

Hvis du står som nummer 92 på ventelisten til en bolig, kan der altså gå længe, før du får den tilbudt. 

Du får tilbuddet om en bolig sendt på mail. Vi bruger den mailadresse, du har opgivet til os i dine brugeroplysninger - husk derfor altid at holde oplysningerne opdaterede, så du er sikker på at modtage tilbuddet.

Nej, det gør du ikke - men husk at give os besked, selvom du ikke ønsker boligen.

Hvis du tre gange i træk har fået en bolig tilbudt og ikke har svaret enten Ja eller Nej til tilbuddet, vil du nemlig ikke modtage flere tilbud om den pågældende boligtype. Du mister dog ikke din anciennitet, og du kan derfor altid skrive dig på ventelisten igen. 

Spørgsmål og svar

Om ventelister og anciennitet

Hvor længe du skal stå på venteliste, før du får tilbudt en bolig, kommer helt an på, hvilken bolig du søger. Nogle af vores boliger har korte ventelister, mens andre - særligt de populære rækkehuse i Sønderborg - er meget eftertragtede. Det kan betyde, at du skal have mere end 25 års anciennitet for at få dem tilbudt. 

Nej, det kan du ikke. Dit medlemsnummer er tilfældigt, og et lavt medlemsnummer betyder altså ikke, at du har lav eller høj anciennitet. 

Hvis du logger på B42 Bolig, kan du under punktet "Boligønsker" se både dit medlemsnummer, og hvor længe du har været medlem af B42. Hvis du kun har været medlem i et år eller to, vil det være begrænset, hvilke boliger du vil få tilbudt. Har du derimod været medlem i 10 år eller mere, vil du stå højt på ventelisten til rigtig mange af vores boliger.

Vores svar vil naturligvis være Ja. Når du bliver medlem hos os, får du et medlemsnummer - og samtidig begynder du at opbygge anciennitet.

Jo længere tid, du har været medlem - jo højere vil din anciennitet være, og dét får betydning den dag, du aktivt vil søge en bolig. Det er nemlig din anciennitet, der afgør, hvilken bolig du kan komme betragtning til.

Det kan derfor være en god idé at blive medlem i god tid, inden du aktivt vil søge en bolig hos os. Et medlemskab koster 100 kr. om året.

Ja - hvis dit barn kan blive medlem, når det er fyldt 15 år.

Hvis du opretter et medlemskab til dit barn, når det er fyldt 15 år, vil det f.eks. stå fint på ventelisten til flere af vores lejligheder med central beliggenhed i Sønderborg, når det er tid til at flytte hjemmefra. 

Spørgsmål og svar

Om fortrinsret

Nej - du skal bare have ét hjemmeboende barn under 18 år for at opnå denne type fortrinsret. 

Vores seniorboliger er boliger, hvor medlemmer på +50 år har fortrinsret ved ansøgning - så er du fyldt 50 år, vil du automatisk komme foran i køen, når du søger en seniorbolig. . 

Fortrinsretten er baseret på de oplysninger, du har opgivet, da du registrerede dig som medlem. 

Ja - hvis du allerede bor i afdelingen, har du som medlem af B42 fortrinsret, hvis du ønsker at søge en ledig bolig i afdelingen.

Det er vigtigt at understrege, at din fortrinsret som beboer i afdeling er underlagt øvrige fortrinsrettigheder til boligen.

Hvis du f.eks. ønsker at søge en ledig bolig i din afdeling, hvor der er fortrinsret for seniorer (+50 år) - så bortfalder din fortrinsret, hvis du ikke selv er fyldt 50 år endnu. Hvis der ikke er ansøgere over 50 år til boligen, har du naturligvis fortsat fortrinsret fremfor andre ansøgere.

Ja, det kan du godt - du skal blot kunne dokumentere, at barnet har bopæl hos dig. 

Hvis det er dig, der er medlem/lejer, kan du kun benytte din fortrinsret til seniorboliger, hvis du selv er fyldt 50 år.

Fortrinsretten til seniorboliger følger den, som har det medlemskab, der står som lejer af boligen. Hvis din partner derfor er fyldt 50 år og også er medlem af B42, kan I bruge hans eller hendes medlemskab til at få fortrinsret til en seniorbolig.  

Spørgsmål og svar

Om afdelingerne i B42

I B42 har vi mange forskellige boliger, spredt ud over hele Sønderborg kommune. Det kan betyde, at der er særlige hensyn at tage.

Afdelingerne fungerer som små lokale enheder, så de beslutninger, der bliver truffet, bliver truffet af beboere, der kender og selv bor i området. På den måde sikres en høj grad af beboer- og nærdemokrati. 

Det korte svar er: JA! Det har i høj grad betydning for din hverdag, hvilken afdeling du bor i.

Sammen med dine naboer kan du på det årlige afdelingsmøde være med til at bestemme stort og småt - om I må have husdyr (og hvor mange); om I vil bruge af de fælles midler, I sparer op af huslejeindbetalingerne, på at renovere fællesarealerne; eller om det skal være muligt at få tilskud til installation af et nyt badeværelse.

I afdelingens budget er der naturligvis en lang række udgifter, der er givet på forhånd - men rammerne for beboerdemokratiet, og dermed hvad I selv kan beslutte, er meget vide.

Du kan se, hvilke regler der gælder i netop din afdeling - og hvem der sidder i afdelingsbestyrelsen - ved at finde din afdeling i oversigten.  

Du vælger selv, hvor meget du vil være med til at bestemme i din afdelingen - og første og vigtigste skridt er at møde op og bruge din stemme ved det årlige afdelingsmøde.

Afdelingsmøderne bliver holdt hvert år i februar/marts. Du og dine naboer får en indkaldelse senest 4 uger inden mødet - og hvis I har forslag til emner, I gerne vil have drøftet, skal I sende dem til post@b42.dk senest 14 dage før mødet,.

Budget for afdelingen og indkomne forslag vil være tilgængelige her på hjemmesiden senest 8 dage før afdelingsmødet. 

Spørgsmål og svar

Om råderet

Helt kort betyder råderetten, at du har mulighed for at forbedre eller ændre din bolig, så den passer til dine behov.

Principperne bag råderetten er, at du som lejer selv bestemmer, hvad der skal ændres - og at du selv sørger for, at arbejdet bliver udført og finansieret.

Inden du går i gang, er det vigtigt, at du altid kontakter B42. På den måde sikrer du, at du f.eks. får økonomisk godtgørelse, når du flytter, hvis du har forbedret din bolig.

En forbedring er kort sagt noget, der forøger din boligs værdi - både for dig og for kommende beboere. Det kunne f.eks. være et nyt køkken eller badeværelse, men det er aldrig energiforbrugende installationer som f.eks. et nyt komfur eller et nyt køleskab. 

Forbedringer kan finansieres enten af dig eller af din afdeling. Hvis din afdeling finansierer forbedringen, der er tale om det, der hedder kollektiv råderet. Hvis du selv betaler, er det den individuelle råderet.

Hvis forbedringen er udført efter reglerne om individuel råderet, kan du i nogle tilfælde få godtgørelse, hvis du flytter.  

Hvis forbedringen er godkendt af B42, vil der ikke være krav om, at du skal føre forbedringen tilbage til det oprindelige, hvis du flytter. 

Helt kort er en forandring, noget du ændrer ved din bolig - men som ikke forbedrer boligens værdi, og som derfor heller ikke giver dig ret til godtgørelse, hvis du flytter. Et par eksempler kunne være, at du gerne vil have et gulv i en anden farve eller sætte tapet op i dit soveværelse

Forandringer kan være permanente eller noget, du skal føre tilbage, hvis du flytter. Det er altid i sidste B42, der vurderer, om du skal føre det forandrede tilbage til det oprindelige. 

Nogle afdelinger har regler og retningslinjer for forandringer i de enkelte boliger - find retningslinjerne under din afdeling i afdelingsoversigten her. 

Det korte svar er - ja, det skal du. Men når det er sagt, er der naturligvis meget, du kan ændre ved din bolig uden at få at spørge først. Det kunne være at male væggene eller opsætte gardiner - altså forandringer, der er nemme at føre tilbage til det oprindelige. 

Når du meddeler forandringer eller forbedringer til B42, skal du gøre det skriftligt (som brev eller på mail), og din meddelelse skal indeholde informationer om:

  • Navn, adresse
  • Hvad du vil forandre eller forbedre
  • Hvornår arbejdet vil blive udført
  • En liste over de materialer og inventar, du vil bruge (type, modeller osv.)
  • Eventuelle tegninger
  • En oversigt over, hvad det vil koste

Du får svar senest otte uger, efter vi har modtaget din meddelelse (gælder ikke i juli måned) - og så er du klar til at gå i gang.

Der findes forskellige muligheder for at få dit arbejde finansieret. 

Hvis du har udført en forandring, vil det altid være under den individuelle råderet, hvor du selv betaler håndværkerne og afholder alle omkostninger.

Hvis du laver en forbedring, kan der være tale om individuel råderet, hvor du har mulighed for at få godtgørelse, hvis du flytter, inden forbedringen er afskrevet. I nogle afdelinger er der også mulighed for, at afdelingen finansierer forbedringen, og du efterfølgende betaler over huslejen - det er i så fald den kollektive råderet.

Kontakt B42 for at høre mere om dine muligheder. 

Hvis væggene ikke er bærende, må du som udgangspunkt gerne opsætte, flytte eller fjerne skillevægge, hvis du ønsker en anden ruminddeling i din bolig - men husk altid først at kontakte B42.

Du skal normalt ikke fjerne eller genopsætte skillevægge, hvis du flytter - men der kan være særlige regler i din afdeling - find retningslinjerne under din afdeling i afdelingsoversigten her.

I de fleste tilfælde vil du ikke få ret til godtgørelse i forbindelse med opsætning eller fjernelse af skillevægge. Dog kan der være tilfælde, hvor arbejdet er en del af en forbedring, f.eks. installation af et nyt køkken. I de tilfælde vil udgiften til skillevæggene kunne indgå i det samlede regnskab, og du vil derfor kunne få dine udgifter refunderet.

I afdelinger, hvor boligerne har have, er det den enkelte afdeling, der beslutter, hvilke forandringer eller forbedringer der må udføres uden for boligerne. Du kan finde retningslinjerne under din afdeling i afdelingsoversigten her.

Beslutninger vedrørende forandringer og forbedringer uden for boligerne skal ske på et afdelingsmøde og bliver en del af tillægget om råderet for den enkelte afdeling. 

Nogle gange er det nødvendigt at få en byggetilladelse fra kommunen - og andre gange skal du blot anmelde det. 

Hvis det er tilfældet, må du ikke gå i gang, før kommunen har besvaret din henvendelse og evt. givet tilladelse.

Spørg altid B42, hvis du er i tvivl, om det arbejde du vil udføre, kræver godkendelse fra kommunen. 

Hvis der er særlige udgifter til vedligeholdelsen, skal du selv betale. Det kan i praksis betyde, at B42 vurderer, at din husleje kommer til at stige, så udgifterne bliver dækket og ikke går ud over dine naboer. 

Men det er naturligvis også muligt, at du kan aftale med os, at du selv kan varetage vedligeholdelsen.

Spørgsmål og svar

Om opsigelse

Hvis du ønsker at opsige din bolig, skal du kontakte udlejningen på en af fire måder:

  1. Du kan udfylde formularen overfor 
  2. Du kan sende os en mail på udlejning@b42.dk 
  3. Du kan kontakte os telefonisk på: 74 42 57 95
  4. Du kan møde på i vores administration på Holger Drachmanns Gade 1 i Sønderborg

Se åbningstider her

Hvis du opsiger din bolig elektronisk - altså ved brug af formularen eller på mail - vil vi altid kontakte dig telefonisk. Det gør vi for at sikre, at det rent faktisk er dig, der har udfyldt formularen eller sendt mailen til os.

Du kan opsige din lejekontrakt med 3 måneders varsel til den 1. eller den 15. i en måned - HUSK: Det er den sidste hverdag INDEN den 1. eller den 15. i en måned, du skal opsige din bolig. 

I vores ungdomsboliger har du dog kun 6 ugers opsigelse til den 1. i en måned.

Vær opmærksom på, at der i din opsigelsesperiode er indeholdt 14 dage til istandsættelse af lejemålet. Hvis du f.eks. opsiger din bolig til den 1. februar, skal du altså være fraflyttet lejemålet senest den 15. januar.

Du skal betale husleje, forbrugsafgifter mv., indtil opsigelsesperioden er udløbet.

Når du har opsagt din bolig, er du pligtig til at give adgang til eventuelle kommende lejere, som vil ind og se boligen.

Når du kontakter os for at opsige din bolig, skal vi bl.a. bruge følgende oplysninger fra dig:

  • Hvornår vil din bolig være fraflyttet, rengjort og evt. malet?
  • Flytter du før opsigelsesvarslets udløb? Og skal vi i så fald forsøge at genudleje din bolig hurtigst muligt?
  • Ønsker du at deltage i fraflytningssynet? 
  • Din nye adresse (så vi kan sende dig flytteopgørelsen)
  • Telefonnummer, som du kan træffes på til fremvisning af din bolig (udleveres til nye lejere)
  • Maler du selv boligen?
  • Har du carport/garage eller ekstra kælderrum, du vil opsige samtidig med boligen?  

Ja, det skal du. 

Når du har opsagt din bolig, kommer den på listen over "ledige boliger" her på vores hjemmeside, så alle har mulighed for at søge den.

Når ansøgningsfristen er udløbet, sender vi tilbud ud til de 10 blandt ansøgerne, der har højest anciennitet, dvs. som har været medlem af B42 i længst tid.

Du er forpligtet til at fremvise boligen til medlemmer, der har fået tilbudt boligen.

Kan du ikke selv fremvise boligen, skal du sørge for, at en anden kan fremvise boligen for dig.

Det er vigtigt at understrege, at de mulige nye lejere er på besøg hos dig – i dit private hjem. Derfor gælder dine regler. Generelt anbefaler vi, at du ikke tillader, at den besøgende fotograferer eller filmer i dit hjem.

 
Vær opmærksom på:

  • at din bolig kan blive sendt ud i flere tilbud
  • at du er forpligtet til at fremvise boligen, indtil den er genudlejet, eller indtil det aftalte fraflytningssyn er afholdt, og du har afleveret dine nøgler til os.

 

Ja - hvis du har ting eller genstande, som den nye lejer ønsker at overtage eller købe af dig, skal I i fællesskab udfylde og underskrive en ejerskabserklæring. 

Ejerskabserklæringen er dokumentation for, at den nye lejer overtager forpligtelser og ejerskab.

Derfor er det vigtigt, at du medbringer den udfyldte ejerskabserklæring ved fraflyttersynet. Ellers kan du komme til at hæfte og evt. betale for f.eks. bortskaffelsen af efterladte ting og genstande.

Deltager du ikke i fraflyttersynet, skal du aflevere ejerskabserklæringen  hos B42 senest dagen FØR fraflyttersynet.

Du får en ejerskabserklæring i forbindelse med opsigelse af din bolig -  men du kan også finde den her.

Når du opsiger din bolig, får du udleveret en oversigt over, hvordan din bolig skal afleveres ved fraflytning.

OBS: Vær opmærksom på, at vedligeholdelsesreglementet for din afdeling kan indeholde særlige regler ved fraflytning - derfor er det vigtigt, at du også læse, hvad der gælder for din afdeling.
 
Oversigten kan du se her:
 
Generelle krav til lejemålets stand, når du flytter:

  • Døre og træværk skal være afvasket
  • Gulve skal være støvsuget og vasket
  • Alle skabe skal være rengjorte
  • Samtlige hårde hvidevarer skal være rengjorte udvendigt og indvendigt
  • Der skal være rengjort bag komfur, køleskab og radiatorerne
  • Sanitetsgenstande skal være rengjorte og renset for eventuelle kalkaflejringer
  • Vinduer skal være pudset ind- og udvendigt
  • Vindueskarme og falser skal være rengjorte
  • Stikkontakter skal være rengjorte
  • Hvis gulvtæpper bliver fjernet, skal sandlister også fjernes
  • Vægge og lofter skal kunne dækkes af en gang maling i hvid (brækket hvid). Kan vægge og lofter ikke dækkes af en gang hvid maling, udføres ekstra maling for fraflytters regning.
  • Evt. kælderrum skal være ryddet og rengjort
  • Elpærerne skal virke i emhætte, ovn, køleskab, badeværelse og køkken
  • Der skal være batteri i ringeklokken
     

Hvis du har altan, skal du sørge for følgende:

  • Der må ikke henstå efterladte effekter eller affald
  • Der skal være rengjort for alger
     

Hvis du har have, skal du sørge for følgende:

  • Græsset skal være slået
  • Hækken skal være klippet
  • Ukrudtet skal være fjernet
  • Der må ikke henstå efterladte effekter eller affald
  • Buske/træer skal være beskåret
     

HUSK: At aflevere ALLE nøgler og vaskekort.
 
Hvis lejemålets stand ikke opfylder kravene ved fraflytningssynet, vil du skulle betale for udgifterne til udbedring af manglerne.

Når du har opsagt din bolig, bliver der afholdt et fraflytningssyn senest 14 dage før, din opsigelsesperiode udløber.

Du skal være fraflyttet, have tømt, rengjort og evt. malet boligen 14 dage før, din opsigelsesperiode udløber. Udløber din opsigelsesperiode f.eks. den 1. august, skal du være fraflyttet, have tømt, rengjort og evt. malet boligen senest den 15. juli.
 
Til fraflytningssynet gennemgår du boligen sammen med vores synsinspektør. Synsinspektøren vil under gennemgangen udfylde en synsrapport, der beskriver boligens stand ved din fraflytning.

På synsrapporten fremgår de fejl og mangler, som skal udbedres, inden den nye lejer kan flytte ind - og du får naturligvis en kopi. Har du ikke selv mulighed for at deltage i fraflytningssynet, kan du sagtens sende en anden til at deltage i fraflytningssynet på dine vegne. Det kræver blot, at du laver en fuldmagt, og at den, der deltager på dine vegne, medbringer fuldmagten til fraflytningssynet.  

Nej, du må gerne male din bolig selv - så længe det bliver gjort ordentligt. 

Så længe du bor til leje hos os, opsparer du automatisk 1 % pr. måned af din malerregning ved fraflytning.
 
Har du boet 8 år og 4 måneder i din bolig, har du derfor opsparet 100 % betaling af din malerregning. Det betyder, at du ikke skal betale for at få din bolig malet - men det kræver, at malerarbejdet er det, man kalder "almindelig vedligeholdelse", dvs. at det kan dækkes af én gang maling. Kan en gang maling ikke dække, skal du selv betale for yderligere maling.

Nej, det skal du naturligvis ikke.

Det kan være, at du, da du flyttede ind, opdagede ridser i gulvene, manglende maling eller andre fejl og mangler. Det skal du naturligvis ikke betale for, hvis du senest 14 dage efter, at du fik nøglerne, afleverede en liste over fejl og mangler til os. Gjorde du det, vil synsinspektøren medbringe listen til fraflytningssynet. 

Du hæfter ikke for fejl og mangler, der fremgår af listen eller af den indflytningsrapport, som synsinspektøren udarbejdede, da du flyttede ind. 

Når du har afleveret nøglerne ved fraflyttersynet, modtager du en foreløbig opgørelse fra os. På opgørelsen kan du se, hvilke udbedringer der skal foretages i din bolig.
 
Du må forvente, at der går ca. 3-4 uger efter, at din opsigelsesperiode er udløbet, før du får dit indskud retur. Det skyldtes, at det ofte tager 1-3 uger, før vi har modtaget regningerne for de udbedringer, der evt. måtte være foretaget i din bolig.
 
Har du mod forventning ikke modtaget den endelig opgørelse fra os indenfor 3-4 uger efter, din opsigelsesperiode er udløbet, er du velkommen til at ringe til synsinspektøren.
 
Vær opmærksom på, at din opsigelsesperiode først udløber den dag, du ikke længere hæfter for huslejen.

Nej, det kan du desværre ikke.

Hvis du flytter til en anden bolig i B42, skal du betale et nyt indskud.